skift til vinterhjul

Vinterhjul

Der er mange, der har en ide om, at vinterdæk er nødvendige, når sneen falder, og der ligger is på vejene. Dog er det ikke sne og is, der afgør, om det er nødvendigt med vinterdæk; det er temperaturen. Sommer og vinterdæk er fremstillet af forskellige gummiblandinger, der egner sig til forskellige temperaturer.

Mens sommerdæk skaber et godt vejgreb, når temperaturen er over syv græder, bliver dækket for hårdt til at skabe et godt vejgreb, når temperaturen ligger under syv grader. Derfor er det altså en rigtig god ide at skifte til vinterhjul, allerede inden vinteren for alvor har meldt sin ankomst. Hvis du skal have sat nye vinterdæk på dine fælge, eller hvis du både skal have nye dæk og fælge monteret på bilen, så står vi klar til at gøre arbejdet med den helt rette ekspertise.

Hvis du skal have afbalanceret dine vinterdæk, klarer vi også dette. Afbalancering er nødvendigt, hvis dine dæk er ude af balance og dermed ikke har den rette kontakt med overfladen. Dette mærker du ved, at der typisk kommer rystelser i bilen, når du nærmer dig en hastighed på 80 km/t. Hvis hjulet ikke er afbalanceret, sker der øget slid på hjulet, ligesom det også kan slide unødigt på bilens hjulophæng og undervogn.

Vi monterer gerne dine egne vinterdæk på bilen, ligesom vi naturligvis også hjælper med at afbalancere dem. Hvis dækmønstret er under 4 mm dybt, vil vi dog anbefale dig, at du investerer i nye dæk, da et lavere dækmønster giver dårligere vejgreb. Vi rådgiver gerne om, hvilke vinterdæk der er ideelle til dig og dit behov.

I Danmark er det ikke lovpligtigt at skifte til vinterdæk, når temperaturen skifter, selvom det er en rigtig god ide af sikkerhedsmæssige grunde. Hvis du skal til Tyskland eller Sverige, skal du dog være opmærksom på, at vinterdæk på bilen er lovpligtigt – også selvom du blot kører igennem landet.

Hos Islev Autoværksted hjælper vores automekanikere dig gerne med både montering og afbalancering af vinterdæk. Kontakt os endelig, hvis du vil høre mere herom.

Book en tid eller kontakt os for et tilbud

Vi er altid i dialog med kunden om reparation og pris inden vi på begynder arbejdet.

BESTIL EN TID
© Copyright Islev Autoservice